Stenen har sit eget navn, nemlig ”Ormestenen”, og fik indhugget såvel en drage-lignende orm som et genforenings-rim forfattet af byens daværende læge J. Snitker.
Ormestenen har ikke fået sit navn efter det skællede uhyre, men efter en dyb, tværgående fure som ifølge overleveringen blev trukket af en uhyggelig orm eller slange, der steg op af jorden for at vejlede en flok mænd, der i 1526 var kommet i tvivl om et markskels rette placering.
I bogen Fire sogne omkring Solbjerg, bind 1 kan du læse meget mere om Ormestenen, du kan også på hjemmesiden www.genforeningssten.dk se og læse om alle genforeningsstenene i Danmark.